• Print

Investering 1

 

Godt at vide inden du vælger opsparingsprodukt

Din pensionsopsparing har stor indflydelse på det liv, du kommer til at leve, når du forlader arbejdsmarkedet. Det ved vi i Aktiv Firmapension, og derfor giver vi dig størst mulig frihed til at vælge de rådgivningskanaler og investeringsløsninger, du ønsker.

Vi tilbyder et bredt udvalg af investeringsløsninger i Skandia. Alle sammen med det mål for øje at skabe de bedste afkastmuligheder for dig ud fra den risiko, du ønsker.

Hvilket produkt, der passer til dig, afhænger blandt andet af, hvor højt du prioriterer tryghed, hvor højt et afkast du ønsker mulighed for at få og om du vil investere pengene selv eller hellere vil overlade det til vores eksperter.

Her får du et overblik over vores opsparingsprodukter. 

 

DFP Produktoverblik

* Dine løbende indbetalinger til Skandia Safe vil typisk blive fordelt med vægt på lidt mindre risiko hen imod pensionstidspunktet for at sikre den aftalte minimumsopsparing.

 

Skandia Match

Skandia Match er til dig, der ønsker løbende pleje af dine investeringer med det mål at give det bedste afkast over tid - uden selv at skulle finde de rigtige investeringer. Du skal blot vælge den risikoprofil, der passer dig. Herefter lader du vores eksperter om at opnå det bedst mulige afkast for dig.

  

Skandia Livscyklus

Skandia Livscyklus er for dig, som vil have pengene investeret ud fra risikovillighed, men ikke selv vil bruge tid på at holde øje med investeringerne eller tilpasse risikoen undervejs. Du skal blot vælge den risikoprofil, der passer dig, så tilpasses risikoen helt automatisk til, hvor mange år der er til din pension.

  

Skandia Basic

Skandia Basic er for dig, som lægger vægt på lave investeringsomkostninger. Du ønsker samtidig at overlade investeringen af din pensionsopsparing til Skandias eksperter. Du skal blot vælge den risikoprofil, der passer til dig.

 

Skandia Safe

Skandia Safe er for dig, der ikke selv vil stå for investeringerne og lægger vægt på sikkerhed. Du vil være sikker på, at du som minimum har en opsparing (efter omkostninger, forsikringsdækninger, skatter mv.), som svarer til det beløb, du har indbetalt til din pensionsopsparing, når du går på pension, og du vil gerne have mulighed for at få en højere pensionsopsparing, hvis det går godt på finansmarkederne.

 

Skandia Link

Skandia Link er til dig, som ønsker at tage stilling til dine investeringer og kan lægge din egen investeringsstrategi. Du kan frit vælge mellem alle Skandias fonde, når du sammensætter din personlige portefølje.

 

Skift produkt uden omkostninger

Du kan altid skifte opsparingsprodukt i Skandia og flytte enten fremtidige indbetalinger, din nuværende opsparing til pension eller begge dele. Det er gratis.

Kontakt Aktiv Firmapension i dag for at høre mere

Afkast top 3 - en måned

.